Modeller

På Den dansk-franske Skole har vi gennem årene udviklet en række praktiske modeller, som i det daglige gør det muligt for os at

Den fælles Model

Det fokus, der er på en alsidige personlig udvikling, mener vi er en af de store styrker i den nordiske uddannelsesmodel. Ved at sikre barnets selvværd og facilitere opbygningen af tillidsrelationer skabes det grundlag af livsenergi, motivation, nysgerrighed der udgør brændstoffet for den alsidige personlige udvikling.

Men udviklingen finder ikke kun sted i børnehaven. Den finder også sted i skolen, og senere - faktisk hele livet. Skolens model for personlig udvikling er således fælles for børnehaven og skolen.

Omvendt anvendes skolens faglige udviklingsmodel også for børnehavebørnene. Børn er naturligt nysgerrige og stiller spørgsmål, der fortjener nogle velfunderede svar. Et sådant svar kræver ofte en høj faglighed, f.eks. af teknisk, filosofisk, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig art m.fl.

Skolens virke er således struktureret omkring en fælles model, fælles for personlig/social og faglig udvikling, og fælles for børnehaven og skolen. Modellen er inspireret af Københavns Kommunes “Pædagogisk Perspektivplan” [PP2009], af Børne- og Undervisningsministeriets “Fælles Mål” samt af den såkaldte Blueschools model for personlig og faglig udvikling. Derudover er den siden skolens start i august 2010 løbende blevet modnet og udvidet.

En grafisk repræsentation af modellen er vist nedenfor.

Den fælles model

Billedet søger at illustrere, hvordan mennesket med sin livsenergi (centrum) og sit alsidige personlige potentiale (strålerne) udfylder rummet, forstærket af den faglige træning (den ydre cirkel) og definerer således sin identitet.

Samspillet mellem social og faglig kapital

På skolen opfatter vi den personlige og den faglige udvikling som værende ikke kun gavnlige for hinanden, men egentligt nødvendige.

Læringsmiljøet på skolen består af en gruppe dynamiske mennesker, der indgår i mange forskellige, ofte komplekse relationer og lærer af og med hinanden.

At kunne navigere i dette komplekse sociale rum, være i stand til at modtage og videreformidle viden, sprede god stemning, skabe gejst og motivere er afgørende også for den faglige læring.

Omvendt giver faglig dygtighed succesoplevelser, en følelse af at kunne, som igen nærer miljøet med glæde og gejst. At hjælpe hinanden leder til fælles succesoplevelser, som igen styrker de sociale bånd.

Faglig og social kapital kan være indbyrdes forstærkende

Det er sjovere, når man kan

En model, der relaterer sig til social/faglig kapital-modellen er Det-er-sjovere-når-man-kan-modellen.

Les p'tits philosophes, Pomme d'Api, Bayard Education

Den udtrykker, at en leg, et spil og aktiviteter i almindelighed, er sjovere, når man mestrer de involverede færdigheder. Det kræver - og retfærdiggør - at man øver sig.

Relativ vs. absolut succesopfattelse ("Togmodellen")

En social kompetence, som vi lægger særlig vægt på er, at kunne glædes over andres succes. Dette kræver en aktiv indsats fra lærernes side, da den naturlige individuelle succesopfattelse som regel foregår relativt til det umiddelbare nærmiljø. Med andre ord vil ens egen succes ud fra en lokal betragtning opfattes ækvivalent med den andens fiasko, jf. det gamle mundheld "egen succes er godt, men andres fiasko er skam heller ikke at foragte".

En sådan jantelovsmekanisme er i sagens natur ikke fremmende for gruppens hverken personlige eller faglige udvikling.

Måden at omgå denne forholdsvis hyppigt forekommende mekanisme på er:

I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at skolens aldersintegrerede organisering gør det uhensigtsmæssigt for børnene at positionere sig stift hiearkisk ift. hinanden. Dette giver det enkelte barn en stor frihed ift. fortolkningen af de andres succeser.

Ærlighed og tillid som vindende strategi

Givet nogle forholdsvis åbenbare forudsætninger viser det sig, at det kan betale sig at agere ærligt og tillidsfuldt i den forstand at den vækst man vil opleve afhænger eksponentielt deraf.

Vækst versus ærlighed/tillid